Tilbud om støtte

Der er flere muligheder for at få hjælp og vejledning, hvis du er udsat for vold fra din partner eller eks-partner:

Politiet
Du kan ringe til politiet via alarmcentralen på tlf. 112 og bede dem komme, hvis din mand eller eksmand har slået dig, truer dig eller har udsat dig for seksuel tvang.

Læs mere her.


Kvindekrisecentrene
Du kan selv henvende dig anonymt til et krisecenter eller du kan bede kommunen, lægen, venner eller familie om hjælp til at opsøge et krisecenter. Krisecentrene er et tilbud om en midlertidig bolig, hvis du ikke kan opholde dig i dit eget hjem på grund af vold eller trusler om vold. Du kan også få adressen på det nærmeste krisecenter ved at ringe - døgnet rundt - på tlf. 70 20 30 82.

Læs mere her.


De sociale myndigheder
Du kan henvende dig anonymt til din kommune og bede om deres hjælp, hvis du er udsat for vold. Du kan enten ringe til kommunen eller gå hen på socialforvaltningen. Du kan også bede personalet på skolen, i børnehaven eller vuggestuen om at kontakte kommunen for dig, hvis du ikke selv kan komme til det.

Læs mere her.


Skadestuen
Du kan tage på skadestuen, hvis du har været udsat for vold. Fortæl skadestuepersonalet, at dine skader skyldes vold i hjemmet. Sørg for at blive undersøgt uden at din mand er til stede. Lægen har lov til at bede ham gå udenfor.

Læs mere her.


Hotline 70 20 30 82
Du kan ringe anonymt på tlf. 70 20 30 82. Her kan du – døgnet rundt – tale med personale på et kvindekrisecenter. De kan hjælpe og rådgive dig om, hvad du kan gøre for at komme ud af volden, og støtte dig i, hvordan du og dine børn kan komme videre med et liv uden vold.

Læs mere her.


Netværk for voldsramte kvinder
Netværket for voldsramte kvinder er et landsdækkende netværk med lokale grupper.

Læs mere her.


Praktiserende læge
Hvis du er udsat for vold i hjemmet, kan du også henvende dig til din praktiserende læge. Hos lægen kan du blive undersøgt for eventuelle fysiske skader. Lægen kan også vurdere din psykiske tilstand og tage stilling til hvorvidt du er i krise og har brug for krisehjælp.

Læs mere her.


Centre for voldtægtsofre
Hvis volden er udøvet som seksuel vold, altså voldtægt eller forsøg på voldtægt, har du yderligere mulighed for at få hjælp, idet du kan henvende sig på et af landets fire centre for voldtægtsofre. Disse er placeret Odense, Kolding, København og Århus.

Læs mere her.


Handicaporganisationer
Er du voldsramt kvinde med handicap kan du også henvende dig til een af handicaporganisationerne. De har i mange tilfælde tilknyttet socialrådgivere, som yder juridisk rådgivning. Nogle af organisationerne har erfaringer med at yde rådgivning til voldsramte kvinder med handicap, og kan generelt bidrage med deres kendskab til hjælpeordninger, samt med deres kendskab til samarbejdspartnere i kommunerne.

Læs mere her.


Rådgivning til voldsramte familier
Der findes forskellige rådgivningsmuligheder for voldsramte familier. Her kan du finde adresser på støtte- og rådgivningsmuligheder for voldsramte kvinder, børn fra voldsramte familier samt voldelige mænd.

Læs mere her.