Gode råd til forskellige fag- og befolkningsgrupper

Herunder finder du en række gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du får kendskab til en voldsramt kvinde / vold i familien.

NB. Rådene erstatter ikke officielle vejledninger eller gældende lovgivning, men er udtryk for god praksis og tommelfinger-regler.


Klik på grupperne herunder for at få gode råd, målrettet de enkelte grupper.


Politi, sociale myndigheder og andre akuthenvendelser:
  • Volden kan have stået på i flere år. En voldsramt kvinde vil (oftest) have meget lavt selvværd. Hun kan derfor have svært ved at tale om volden.
  • Vold traumatiserer og medfører symptomer på Post Traumatisk Stress Syndrom.
  • Hvis der er børn i familien, kan kvinden også være bange for at miste sine børn.
  • Vær omsorgsfuld og tag den voldsramte kvinde alvorligt ved første henvendelse.
  • Volden er sandsynligvis værre end kvinden beskriver. Voldsramte kvinder overdriver sjældent voldens omfang.
  • Vis handlekraft. Der findes mange handlemuligheder indenfor det eksisterende system.
  • Reager hurtigt og tag den svære samtale. Problemet bliver kun sjældent mindre med tiden.
  • Tag hensyn til, at ofre for skjulte forbrydelser f.eks. i familien er belastet af skyld og skam. Det vil oftest være pinligt, ydmygende og skamfuldt at skulle indrømme og erkende at være voldsramt.
  • Arbejd tværfagligt. Drøft kvindens og evt. børns situation og mulige løsninger med andre forvaltninger og andre myndigheder. Sagerne kan oftest kun løses i et samarbejde mellem flere sektorer/myndigheder.
  • Vær opmærksom på behandlingstilbuddene til den voldsudøvende part.
  • Vær opmærksom på, at det i nogen situationer kan være forbundet med stor fare at forlade en voldelig mand.
  • Hav et særligt fokus på æresrelateret vold, hvor der kan være en række voldsudøvere i samme sag.
Tilbage til toppen


Domstole, Dommerforeningen, Domstolsstyrelsen:
  • Overvej hvordan man kan indrette venteværelser, så der tages mest muligt hensyn til ofre for forbrydelser, herunder voldsramte kvinder.
  • I sager hvor der foretages retsmægling, bør man være opmærksom på de særlige og ulige magtforhold i voldsprægede familier.
Tilbage til toppen


Sundhedsplejersker, Praktiserende læger, Hjemmepleje, Jordemødre, Skadestue-/hospitalspersonale:
  • Husk at du har ret til at tale med kvinden under fire øjne.
  • Husk at dokumentere tegn på fysisk, psykisk og seksuel vold i journalen – også selv om kvinden i situationen benægter vold – det kan være vigtigt bevismateriale i en efterfølgende retssag.
  • Vær opmærksom på eventuelle børn i familien – vold i familien skader altid børnene, også selv om volden ikke (altid) er rettet direkte mod barnet.
  • Vær opmærksom på den skærpede indberetningspligt. Vold i familien er ikke et problem, som enkelte fagpersoner kan løse alene.
  • Brug aldrig familiemedlemmer som tolk.
Tilbage til toppen


Lærere og pædagoger:
  • Vær opmærksom på den skærpede indberetningspligt.
  • Vær opmærksom på at børns trivsels- og indlæringsproblemer kan være tegn på, at der er vold i hjemmet.
  • Vær opmærksom på, at andre søskende i familien kan have massive problemer, selv om børnene på overfladen fremstår som velfungerende
Tilbage til toppen

Fagfolk - særligt vedrørende børn:
Som fagperson har du skærpet pligt til at underrette de sociale myndigheder, når du har mistanke om, at et barn mistrives og måske er udsat for fysisk eller psykisk vold eller et seksuelt overgreb. Pligten gælder offentligt ansatte, læger og personer, der er ansat i institutioner, ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der udføres for det offentlige.
(Kilde samt yderligere informationer: www.voresansvar.dk)

I servicelovens § 153, stk. 1-3 fastsættes følgende:
§ 153. Følgende personer har pligt til at underrette kommunen, når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung under 18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, eller når de i deres virke får kendskab til vordende forældre med problemer, der giver formodning om, at barnet vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.:
1) Offentligt ansatte og andre med offentlige hverv,
2) læger, der ikke er omfattet af nr. 1,
3) ansatte ved frie grundskoler og frie kostskoler,
4) personer, der er beskæftiget ved dag, fritids- og klubtilbud drevet som selvejende eller private tilbud efter aftale med kommunalbestyrelsen jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 3, § 52, stk. 3 og 4 og § 66, stk. 3 og 4, privatinstitutioner godkendt af kommunen efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, privat dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 3, private pasningsordninger oprettet efter dagtilbudslovens § 78, privat pasning med økonomisk tilskud efter dagtilbudslovens § 80 samt puljeordninger efter dagtilbudslovens § 101 og § 102 og
5) personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer.

Tilbage til toppen



Folk, der møder den voldsramte kvinde gennem arbejdspladsen (f.eks. personaleansvarlig, kollega, tillidsfolk):
  • Husk, at det kan være en hjælp i sig selv at få problemet frem i lyset.
  • Hvis der er tegn på, at en medarbejder er voldsramt eller der foreligger en væsentlig mistanke om, så spørg !
  • Tag udgangspunkt i det konkrete, herunder f.eks. et højt antal sygedage.
  • Tag udgangspunkt i din egen forståelse af situationen; dvs. hvordan du oplever situationen (hendes reaktioner, humør, sygefravær, manglende koncentration, osv). Forsøg ikke at sætte dig i kvindens sted.
  • Vis hele tiden, at du er åben for videre samtale på et senere tidspunkt, når den voldsramte kvinde har behov for dette, og når hun er parat til at snakke.
  • Som personaleansvarlig kan du gøre arbejdet og arbejdspladsen til et trygt sted – et ”fristed”. En voldsramt medarbejder har derfor ikke altid brug for en nok så velment sygemelding, men ofte snarer måske et mindre belastende arbejde i en periode.
  • Som arbejdsplads kan man gøre noget for, at kvinden bedre kan klare at gå på arbejde. Man skal dog ikke forsøge at optræde som familieterapeut!
  • Vis den voldsramte kvinde, at hun er medarbejder i en virksomhed, som tager sig af sine medarbejdere.
  • Husk, at det er kvindens egen beslutning at forlade en voldelig mand. Vold er en kriminel handling og myndighederne kan hjælpe. Vold er ikke et privat anliggende.
  • Fokusér på volden og den voldelige handling, ikke på den voldelige mand. Det er mandens handlinger, der er problemet, ikke manden som menneske.
  • Vær parat til at hjælpen den voldelige medarbejder/kollega videre til et behandlingstilbud.
  • Vær parat til at hjælpe kvinden videre i systemet og videre til relevante myndigheder.
  • Fortæl hende om myndighedernes og andres muligheder for at hjælpe:
- Politi (vold er en kriminel handling) - Sociale myndigheder
- Krisecentrene (www.lokk.dk)
- Hotline 70 20 30 82
- Behandling for voldelige mænd (links)
- Information på Internettet (www.voldmodkvinder.dk)
- Advokatbistand
- Fagforening

LO og Dannerhuset har også udgivet en folder med gode råd om netop arbejdspladsens rolle i forhold til at støtte voldsramte kollegaer/medarbejdere. I folderen kan man blandt andet læse følgende:

Hvad gør man som arbejdsplads?
1. Skab klarhed over hvem på arbejdspladsen, der kan hjælpe
- og vær bevidste om, hvad de kan hjælpe med.
2. Giv medarbejderne viden
- oplys om, hvordan man får øje på en voldsramt kollega og håndterer situationen.
3. Udarbejd en politik på området
- tag emnet op i samarbejdsudvalget og integrer retningslinjer i personalepolitikken.
4. Tilbyd muligheder for støtte til voldsramte medarbejdere
- ved f.eks. at give kvinden akut krisehjælp hos en psykolog.
5. Vær en rummelig arbejdsplads
- vær åbne for, at kvinden kan have behov for særlige hensyn i en periode.

(Kilde: LO og Dannerhuset (2007): Vold har mange ansigter. Læs mere på Dannerhusets hjemmeside).

Tilbage til toppen


Personer i den voldsramte kvindes nærmeste omgangskreds (familie, ven, veninde, nabo):

Husk, der er 1000 gode grunde til ikke at gøre noget, men du svigter et menneske i nød ved ikke at gøre noget!

Kontakt til den voldsramte kvinde:
  • Fortæl at vold er forbudt og strafbart, også når det sker i familien.
  • Husk, at det kan være en hjælp i sig selv at bryde tavsheden og at vise, at du er klar over eller har en mistanke om, at kvinden udsættes for vold.
  • Det kan være en hjælp for kvinden at vide, at andre er klar over, hvad der foregår og er parate til at hjælpe, når hun har brug for det.
  • Kontakt den voldsramte kvinde og spørg direkte, venligt og hensynsfuldt, om hun har brug for hjælp.
  • Men pres ikke kvinden til at gøre noget, som er det rigtige for dig, men ikke for hende.
  • Vis at du vil hjælpe når som helst (hvis du vil), og at du er parat til at snakke og hjælpe, når kvinden er klar til dette.
  • Husk også, at det i sidste ende er kvindens eget valg, om hun vil forlade sin mand eller vil henvende sig til myndighederne.
  • Lad være med at fordømme kvindens handlinger eller mangel på samme. Vold skaber afmagt og handlingslammer ofrene.
  • Det allerbedste er at få kvinden til selv at reagere på sin situation.
  • Støt kvinden hvis hun vælger at flytte eller reagere på volden.
  • Vær opmærksom på, at der kan gå lang tid, inden kvinden reagerer på din henvendelse.
  • Fortæl kvinden, at du er parat til at hjælpe med praktisk hjælp eller med at kontakte myndigheder, et krisecenter eller en advokat. Fortæl hende om Hotline for voldsramte kvinder på 70 20 30 82.
  • Acceptér at det kan være meget vanskeligt for kvinden at forlade den voldelige mand.
  • Vær opmærksom på, at det i nogen situationer kan være forbundet med stor fare at forlade en voldelig mand.
  • Vær opmærksom på, at volden ikke nødvendigvis ophører, selvom kvinden forlader voldsudøveren.
  • Vær opmærksom på om der er børn i familien. Børnene påvirkes i høj grad af vold i hjemmet, også selv om de ikke direkte udsættes for fysisk eller psykisk vold (læs mere på www.voresansvar.dk).
  • Fokusér på volden og den voldelige handling, ikke på manden. Det er mandens handlinger, der er problemet, ikke manden som menneske.
  • Giv ikke gode råd om, hvad du selv ville gøre i samme situation. Ikke to situationer er ens.

Kontakt til myndigheder:
  • Det er din ret og i visse situationer din moralske pligt som borger og medmenneske at henvende dig til politiet eller anden myndighed. Det er en forbrydelse at udøve vold mod en anden person.
  • Husk at du kan henvende dig til politiet, uden den voldsramte eller den voldsudøvende finder ud af, hvem der har henvendt sig. Du vil blive behandlet med diskretion.
  • Hvis du har en fornemmelse af, at der er noget galt, og at der foregår noget ulovligt, bør du handle. Vold i familien er kriminelt.
  • Husk at det kan være meget præventivt og forebygge yderligere vold at indblande myndighederne.
  • En voldsramt kvinde kan være rådvild og befinde sig i en uoverskuelig situation. Hun vil derfor oftest påskønne, at andre mennesker skaber en kontakt mellem hende selv og nogen, der kan hjælpe hende.

Henvend dig til den voldelige mand:
  • Gør manden opmærksom på at du og evt. andre er klar over, hvad han gør mod sin kone eller ekskone.
  • Tag afstand fra volden - ikke fra manden som kollega, ven eller familiemedlem.
  • Vis at du og evt. andre er opmærksomme på det og holder øje med familien.
  • Vis at du og andre på ingen måde er parate til at acceptere volden. Vis, at volden ikke er en hemmelighed mere.
  • Meld klart ud, at ansvaret for volden er voldsudøverens. Acceptér ikke (bort)forklaringer på, hvorfor han udøver vold.
  • Gør manden opmærksom på, at vold er både uacceptabelt og strafbart.
  • Vis, at du ikke vil acceptere, at manden isolerer kvinden.

Hvis der er børn i familien:
  • Enhver borger, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vold og andre overgreb, har efter servicelovens § 154 en pligt til at underrette kommunen.
  • Den, der underretter, bliver ikke part i barnets eller den unges sag.
  • Underretningen kan både være skriftligt, telefonisk, mundtligt, via e-mail, sms etc. En underretning kan også ske anonymt.
  • Vis barnet, at du er parat til at lytte og at det er i orden at fortælle, hvad der foregår i familien.
  • Vær opmærksom på, at især mindre børns fortællinger kommer i småstykker og i forskellige situationer. Små børn fortæller ikke planlagt og sammenhængende.
  • Fortæl barnet, at der er voksne i nærheden, som kan hjælpe.
  • Støt barnet i, at det er rigtigt og bedst at henvende sig.
  • Lav tydelige aftaler med barnet om, hvad der videre sker, når barnet har fortalt om sine oplevelser. OG HOLD DISSE AFTALER. Ellers vil barnet opleve endnu et svigt.
  • Du må ikke bagatellisere barnets oplevelser. Undgå bemærkninger såsom: ”Det er nok bare noget, du har drømt” eller ”Det her glemmer vi bare, det går sikkert over”.
  • Vær opmærksom på, at mindre børn oplever trusler meget virkelige, Barnets begrænsede erfaring muliggør ikke, at barnet altid kan skelne mellem trusler og virkelig fare.
  • Tag barnets ord for pålydende i disse sager. Det er meget sjældent noget, som barnet opdigter eller finder på.
  • Børn kan af frygt for konsekvenserne af at bryde familiens hemmelighed efterfølgende benægte, hvad de tidligere har fortalt.
  • Husk at barnet vil være vred på de voldelige handlinger, ikke vred på sin voldelige far eller den voldelige mand. Men barnet har brug for hjælp til at skille tingene ad. Barnet vil ofte være dybt splittet mellem meget modsatrettede følelser overfor en nær omsorgsperson (barnets far/stedfar).
Tilbage til toppen