Gode råd til den svære samtale
Det kan være vanskeligt at tale om partnervold, men erfaringen viser, at kvindens omgivelser og netværk spiller en afgørende rolle i forhold til at hjælpe hende til et liv uden vold.
Du kan gøre brug af nedenstående gode råd, når du overvejer samtalen:
- Skab en situation, hvor I kan tale i fred og ro.
- Fortæl at jeres samtale er fortrolig.
- Fortæl at du er bekymret. Kom med eksempler.
- Spørg til hvordan hun har det. Lyt!
- Vis omsorg - undlad at være fordømmende.
- Fortæl kvinden hvor hun kan søge hjælp.
- Sig til kvinden, at du gerne vil tale med hende igen.
- Vær tålmodig - det er kvindens valg, om hun vil bryde ud af det voldelige forhold.
Du kan få flere gode råd
her